flere
FO-Aarhus på facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* betyder at feltet er nødvendigt

Debat/læserne mener

Læs debatindlæg fra Nicolai.dk samt kommentarer fra læserne.

Læs mere »

Deltag i debatterne ved at skrive en kommentar under artiklen.

02. februar 2017

Kunne du tænke dig at arbejde med filmmediet? Vil du have et solidt fundament såvel i teori som i praksis, eller vil du finpudse dine eksisterende kompetencer og portfølje? Så er Potemkin Film stedet for dig!

Af Maria Bjerrum Sørensen

Potemkin blev startet i 1999 med Sune Liltorp som primus motor. Filmskolen er til trods for sine snart 18 år vokset gevaldigt i de senere år, og har i dag ca. 80 elever i aldersgruppen 16-30 år. Det er en blanding af skoletrætte unge og unge, som kæmper med et og andet, og så har de alle en fælles interesse for filmhåndværket. Potemkin giver undervisning i at skrive filmmanuskripter, producere film, instruere film, klippe og sætte lys, og kendskab til filmhistorie, filmmusik og anden filmteori. I alt udbydes 5 filmforløb, som alle er under Daghøjskolen Gimle og Aarhus Produktionsskole: Film-Grundforløb, Film-Masterclass, Dokumentar (DOX), Foto eller Film- og TV funktions-assistent. På grundholdet får eleven mulighed for at snuse til de forskellige områder, hvorpå man kan arbejde med filmmediet. Det indeholder desuden som noget helt nyt filmskuespil, hvor eleven kan prøve kræfter med at stå foran et kamera. Grundforløbet strækker sig over 20 uger.

Sune Plot Points Billede BeskåretNu med ny uddannelse

Det nyeste hold på lærredet er den kombinerede ungdomsuddannelse, KU. Det er en to årig SU-berettiget uddannelse til Film- og TV funktionsassistent. Sune Liltorp forklarer, at uddannelsen er ment som en slags overbygning på produktionsskolen:

"Den var et forsøg på at lave en fri ungdomsuddannelse på 2 år, hvormed de unge kan kvalificere sig til både filmskolen i København eller andre medieskoler. Vi underviser derfor også i dansk og engelsk på D-niveau. Undervisers opgave er at give lyst til læring samtidig med at styrke eleverne på det faglige".

"Vi har en balance mellem at være et socialt projekt og at bibringe eleverne de færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med faget. Der skal også være tid til lidt hygge og sjov".

Virkelighedsnær undervisning

Alle fem filmforløb består af store dele praktisk træning komplimenteret med undervisning og ekskursioner. Det kræver intet forudgående kendskab til branchen at begynde på grundforløbet. Interesse og gå-på-mod er alt, hvad du behøver. Potemkin tager hånd om resten og lover eleven et forløb med kompetente og engagerede undervisere:

"Det er vigtigt hele tiden at holde sig assurer, så virker en undervisning mere autentisk, og derfor arbejder alle vores 10 lærere professionelt med faget ved siden af" - siger Sune.  

Potemkins hold ligger fra mandag til fredag kl. 9-15. Her udbydes både efterårshold (august-december) og forårshold (februar-juli).

Har du en lille filmnørd i maven, og har det vakt din interesse? Så tøv ikke med at tage kontakt til Potemkin via deres egen hjemmeside her, hvor du også finder yderligere information.