flere
FO-Aarhus på facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* betyder at feltet er nødvendigt

Debat/læserne mener

Læs debatindlæg fra Nicolai.dk samt kommentarer fra læserne.

Læs mere »

Deltag i debatterne ved at skrive en kommentar under artiklen.

En drøm bliver til virkelighed

Det har længe været et stort ønske hos FO-Aarhus at opføre et unikt anlæg med hængende byhave, og derved forvandle de velbesøgte men noget anonyme baggårde i FO-byen mellem Frederiksgade og Vester Alle til et både levende, klimavenligt, kunstnerisk udsmykket byrum. Nu bliver drømmen virkeliggjort, og i projektets første fase, der allerede er i fuld gang, er der rejst en 25 meter lang søjlebåret terrasse i den store baggård ved Folkeoplysningen Hus.

 

Kunstnerisk udsmykning

I projektets kommende etaper er det planen, at skal skabes en kunstnerisk udsmykning til haven, og FO-Aarhus arbejder på at skabe finansiering til et projekt der omfatter såvel belægning som skulpturelle udtryk til haven og gården.

 

Havens arrangementer og brugere

Bygningen af den hævede terrasse blev påbegyndt den 23. juni 2015, og den står færdig d. 21. august. Dermed er den hængende haves bærende element klar ved åbningen af Aarhus Festuge, som i 2015 afholdes i tiden fra 28. august til den 6. september. Her danner baggårdene traditionen tro ramme om hyggeligt og stemningsfuldt samvær for tusindvis af gæster, når der igen i år er stor udendørs Festuge-restaurant i FO-byen. Ved sommerens Aarhus City Halvmarathon fungerede den store gård i FO-byen som et af rutens HotSpots.

I 2017, hvor Aarhus bliver Europæisk kulturhovedstad, vil baggårdene i FO-Byen få en særlig rolle, da stedet står til rådighed for arrangementer med tilknytning til denne store begivenhed. Overskriften for Kulturhovedstanden 2017 er som bekendt "Rethink", og det kendetegner samtidig projektet i baggårdene, hvor det nye anlæg er et eksempel på gentænkningens og den positive forandrings mulighed.

Det er planen, at der anlægges en mindre scene i haven, hvor bl.a. foreninger og FO-byens beboere kan afholde små udendørs arrangementer: Foredrag, teater, stille musik mv. Desuden dokumenteres den hængende haves tilblivelse i en lille udstilling i FO-byen.

 

Den hængende have som inspiration

Hensigten med projektet er desuden så at sige at "smide en sten i vandet" og aktivt inspirere andre til udbredelse af lignende klimavenlige byhaveanlæg. Efter færdiggørelsen af den hængende have vil FO-Aarhus vil rådgive om etablering, omkostninger og pleje mv. ud fra egne erfaringer. 

Ideen med hængende haver i byerne, som er klassisk og især kendes fra Nebukadnesar II's berømte haver i Babylon fra 600 f.kr., ses i vore dage i mange moderne storbyer.

 

En grøn kerne i FO-æblet

Beplantningen kommer til at bestå af hængende vækster samt både pryd- og nytteplanter. Med etableringen af en levende kultur og naturhave i dette centralt beliggende byrum får Aarhus fremover en frodig og inspirerende plads til samvær og ophold for de mange mennesker, som samles i baggårdene ved større arrangementer i byen. Anlægget bliver desuden en grøn kerne som skaber helhed i FO-byen, og vil være til daglig glæde for FO-Aarhus' mange kursister, lejere, medarbejder og gæster.

Se billeder fra forløbet her.