flere
FO-Aarhus på facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* betyder at feltet er nødvendigt

Debat/læserne mener

Læs debatindlæg fra Nicolai.dk samt kommentarer fra læserne.

Læs mere »

Deltag i debatterne ved at skrive en kommentar under artiklen.

Aarhus Stadsarkiv vil gerne høre dine Salling-historier og gemme dem i byens arkiv.

Fra torsdag til søndag kommer Stadsarkivet ud til dig. Medarbejdere fra arkivet sidder klar i Salling med scannere, kameraer og computere for at indsamle dine Salling-minder. Har du et billede af din konfirmationskjole, sølvbryllupstøjet eller af din far i matrostøj fra Salling? Har du gemt kvitteringen, fra dengang du købte din første frakke? Købte du dit kæledyr i Sallings dyreafdeling? Blev du fotograferet med julemanden, da du var barn? Har du gemt menuen fra festen i Bistroen? Har du været ansat i Salling er vi også interesseret din historie. Det kunne være billeder ex. fra et firmaarrangement, invitationer til jubilæer, sange fra fester osv. Kort sagt er de interesseret i DIN Salling-historie.

Tag dine minder med. Du får dem med hjem, hvis du ønsker det. Så tager folkene fra Stadsarkivet bare en kopi. De sidder klar til at hjælpe og nedskriver også gerne din historie.

Hjælp søges!

I en mail til FO-Aarhus skriver  Janne Marie Barslev fra Aarhus Stadsarkiv:

"Vi har brug for din hjælp! Vi har brug for én som på torsdag vil dele sine Salling-minder med os og Århus Stiftstidende. En journalist og en fotograf fra Århus Stiftstidende kommer på torsdag forbi vores indsamlingsstand i Salling. I den forbindelse har vi brug for én, der vil komme samtidigt med avisens udsendte. Hvis det lyder som noget for dig, så ring til os på tlf.: 41 85 65 45 eller skriv til os på stadsarkiv@aarhus.dk"

Opfordringen er hermed givet videre!