I et debatindlæg i Dagbladet Politiken skriver de:

Privatøkonomien er en daglig stressfaktor for tusindvis af socialt udsatte mennesker. Personlige vanskeligheder som misbrug, hjemløshed og psykiske lidelser gør det umuligt for dem at bevare overblikket. Mange bliver dårlige betalere og får et liv i konstant minus. Og en del bliver afvist som bankkunder, fordi de bryder indgåede aftaler eller opfører sig uhensigtsmæssigt, når de møder op ved skranken.

NemID, NemKonto og bankernes øgede satsning på kunder med mange ressourcer og lukningen af en lang række hæveautomater, har ført til at tusindvis af vores medborgere har mistet kontrollen over deres egen økonomi. Alt for mange mennesker er gået personligt konkurs og endnu flere har givet op og får kun udbetalt penge til mad fordi et værested eller en hjælpeorganisation udbetaler penge fra deres kontor.

Det vil være en stor hjælp for disse mennesker, hvis vi som samfund tilbyder at styre deres pengesager, og dermed forebygger at de ender i økonomisk uføre. De har rigeligt med problemer at tumle med i dagligdagen, så en kuldsejlet privatøkonomi gør kun ondt værre.

Derfor foreslår vi en ny type bank - vi kunne kalde den Socialbanken - som i praksis bliver en del af de sociale tilbud, hvor målgruppen i forvejen færdes: Varmestuer, væresteder, forsorgshjem, institutioner etc. Med fuldmagt fra den enkelte bruger kan Socialbanken administrere brugerens konto og betalingsservice, opbevare NemID, lægge budget og udbetale kontanter med en øvre beløbsgrænse, fx 75 kroner dagligt. Når der er ro på den økonomiske front, kan kræfterne bruges på den sociale indsats.

I Aarhus forsøger vi at løbe et pilotprojekt i gang, hvor Kirkens Korshær - med flere end 1000 brugere og dermed potentielle kunder i Socialbanken - skal fungere som bankfilial. Pilotprojektet skal drives i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Kirkens Korshær og en bank, der kan se perspektivet og brandingværdien i konceptet. Når de første, konkrete erfaringer er høstet, ved vi, hvordan Socialbanken kan drives, udvikles og udbredes til hele landet. For behovet er stort, og det er nødvendigt, at vi sammen går nye, innovative veje i det sociale arbejde.

Der kan tænkes flere modeller for driften af Socialbanken. Den kan drives af et pengeinstitut, eventuelt mod offentlig betaling, da der ikke kan tjenes de store penge på målgruppen. Den kan også drives af de sociale tilbud og foreninger på området, hvis rammerne indrettes til det. Under alle omstændigheder er det en forudsætning, at finanssektoren assisterer med rådgivning og it-systemer. Et sådant bidrag vil være et meget konkret udtryk for sektorens samfundssind og sociale ansvar, så vi håber, at den vil spille med.

Meget skal afklares, før Socialbanken bliver en realitet. De juridiske, it-mæssige og organisatoriske rammer skal være på plads. Men når vi ser, hvilke dystre konsekvenser det har for målgruppen, når privatøkonomien er brudt sammen, er det nødvendigt, at vi gør noget ved det. Samarbejdspartnere er velkomne for problemstillingen er stigende og vi skylder vores udsatte medborgere en ny chance for at få styr på privatøkonomien, det er nemlig en helt nødvendig forudsætning for at komme ud af de problemer der har ført til eksempelvis et liv som hjemløs eller som misbruger.