Grill og hygge med nye tilflyttere
Borgmester Jacob Bundsgaard bød velkommen, og så var der ellers lagt op til godt samvær og networking både i gården og inden døre.
Det er Aarhus Festuge, International Community, Aarhus Universitet og Arla der står for eventen, og kokken Lars Kyllesbech fra restaurant Mefisto stod for lækkerierne sammen med rigtig mange frivillige.
- Expat Reception giver mulighed for at møde internationale tilflyttere fra hele verden. Det var det første arrangement vi deltog i, da vi ankom tl Aarhus. Vi mødte en masse mennesker, som vi i dag kan kalde vores venner. Expat Reception var derfor med til at give os en rigtig god start på vores ophold i byen, siger amerikanske Kate Thulin, Language Editor ved Aarhus Universitet.
Og der er en generel erfaring for hos byens erhvervsvirksomheder og læreanstalter, at netop det at få skabt et netværk fra starten af opholdet er afgørende for at fastholde internationale medarbejdere.
Nedenfor finder du nogle stemningsbilleder fra eventen.