Det gode vejr fik deltagerne i FO´s sidste "Artist Walk" glæde af, da kunstkritiker Trine Ross tog en stor flok med ud på en slendretur til de ni værker hun havde udvalgt fra udstillingen.

Trine Ross havde planlagt en rute, hvor værkerne havde fælles træk:

"Jeg har valgt at gøre holdt ved en række værker, man godt kan sige forholder sig til fænomener, der spiller sammen. Det er for eksempel klimakatastrofe, forurening af kloden og forgængelighed", indledte hun.

 

Første stop var oppe i skoven efter Helnan-hotellet. Her nede af skrænten mod stranden duvede Charlotte Sparres finmaskede versioner af fiskeruser roligt fra træernes kroner. Trine Ross gjorde opmærksom på, at det kunstnerens valg af materiale var tænkt bevidst, som noget, der forandrer sig med naturens kræfter.

"Regn, hagl og blæst har gjort sit ved nettene. De har fået knuder på og hænger fast i grene. Fik værket lov til at blive hængende ville det snart blive ødelagt og forgå", sagde hun.

 

Turen fortsatte på skovstien med stop ved:

Nr. 24: "Sea Breeze" af japaneren Koichi Ishino

Nr. 27: "When my father died it was like a whole library had burned down" af svenskeren Susanna Hesselberg

Nr. 55: "Twin Parasite" af australieren Richard Goodwin

Nr. 56: "One man's junk" af canadieren Laura Moore

 

Og ned af stien til stranden, hvor sortsvedne rester af krat og træer står tilbage efter afbrændning. Et brændt værk udført på stedet af den lokale kunstner Jette Gejl i samarbejde med australieren Bjorn Godwin. Det hedder "Burn Baby Burn" og man kommer umiddelbart til at tænke på skovafbrændninger som trussel mod klimaet, men nye hybenroser spirede frem under soden. De grønne skud fik Trine Ross til at tænke på flere mulige betydninger. Hun henviste til et træ i Californien, hvis frø kun kan spire efter en brand.

Turen fortsatte langs stranden, hvor flere værker blev åbnet op med hendes fortolkninger.

Nr. 30: "Den uendelige bro" af lokale Gjøde & Povlsgaard Arkitekter

Nr. 22: "Nest 05" af tjekkiske Jakub Geltner

Sidste stop udstillede Aarhus i miniature, som en "Souvenir" kapslet ind i en glaskugle. Trine Ross og publikum kunne sige "Tak" til hinanden for en fin, faglig og gavmild tur, hvor kunstværkerne foldede sig ud i fagligt kyndige og sensible kunsthistorier.