Dracula i blodbanken
FO-Aarhus er blevet blandet ind i sagen, for vi har stillet en underskudsgaranti.
Når vi kan det, er det fordi der i tilskuddet til folkeoplysning ligger 10%, der kun kan bruges til det man kalder debatskabende aktiviteter.
- Vi har en målsætning om at sætte væsentlige emner under debat for de penge, siger skoleleder Torben Dreier. Det er sådan set ikke bare voresmålsætning, det ligger som en dyb tradition i folkeoplysningen. Da Studenterhus Aarhus henvendte sig og spurgte, om vi ville stille en underskudsgaranti for dette arrangement, sagde vi ja.
Både Ekstrabladet, Jyllandsposten og Aarhus Stiftstidende har haft fat i sagen, og det er fra sidstnævnte Draculabilledet kommer. Det er næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge, der - trods det at Henrik Qvortrup ikke er dømt endnu - er ude med den kollegiale rive.
- Jeg har ingen skrupler, siger Torben Dreier. Vi har finansieret debatter med Akkari både før, under og efter hans "omvendelse", for ligesom medieetik er terrortruslen og integrationsproblemer et vigtigt emne. Vi ønsker dialog og debat - går dialogen i stå og debatten ikke kan føres med folk, der er sigtet i en sag, er vi ilde stedt.
Foredraget løber af stabelen den 18. september og du kan købe billetter her. Se også behandlingen på DR´s hjemmeside.