Future Battles er tidligere blevet brugt på Folkemødet 2012 under Folkets Kulturlaboratorium og ved Odsherred Kulturfestival i Juli 2013. Begge gange har det ført til nytænkende visioner for et områdes fremtid.

13. maj skulle den så afprøves på emnet fremtidens sociale innovation i Europa, og Café Økogal i FO-Byen lagde lokaler og forfriskninger til.

Spillet går i korthed ud på, at tre personer hver får to minutter hver til at redegøre for deres hovedsynspunkter p emnet. Derefter går de tilbage til publikum, der danner sig i tre grupper omkring hver af indlederne. På ti minutter skal de klæde deres repræsentant på til yderligere en omgang. Målet er at gøre indlægget skarpere eller finde kompromis med en af de andre oplægsholdere. Sådan kører det over tre omgange, og derefter går man til 2. runde af i alt tre, og den tredje er selvfølgelig finalen.

Måske en lidt speciel debatform, men Future Battle om et emne som  fremtidens sociale innovation i Europa var måske velvalgt.

Det syntes i hvert fald Tenna Andreasen.

Sammenlignet med almindelige valgmøder eller debatmøder kommer man nok mere ind til benet i denne her form, siger hun. Politikere i en valgkamp har det med at holde sig til nogle meget overordnede kategorier og det er min erfring, at det specielt gælder ungdomspolitikere. Det kan de ikke rigtig komme af sted med i den her form, for det er jo for en gangs skyld os, publikum, der skal coache dem til den videre battle.Jeg synes det er god borgerinddragelse.

Men hvad synes en af politikerne? Vi spurgte Lasse Quvang Rasmissen, der stiller op til EP valget for Socialdemokrater.

- Jeg synes faktisk jeg var i god øjenhøjde med folk. Jeg har oplevet at komme ud på et gymnasium hvor hele flokkek har siddet og hørt på os og én af eleverne har så fåeet mulighed for efter til minutters politikersnam at stille ét spørgsmål. Sammenlignet med dén for har det her været helt fantastisk. Her er der gode muligheder for en rigtig dialog.

Og minusserne?

- I den gruppe der skulle klæde mig på, synes jeg godt det kunne blive noget teknisk.Vi fik besked på at være mere konkrete, men det betyder måske ikke at vi skal være mere detaljerede eller tekniske. Jeg har jo et naturligt fokus på EU i denne valgkamp, og hvis gruppen taler altsor detaljeret om hjemløseproblemer i Aarhus har jeg lidt svært ved at knytte sammenhængen. Men ellers er jeg meget positiv overfor den her form.

Fik du noget med hjem?

Måske ikke så meget i dag, men jeg hopper gerne med på formen igen!