Freelancejournalist
Det er godt at føle sig udenfor
Af Anne Noller Nygaard
Der var glimt i øjnene og indimellem også tårer i øjenkrogene hos forfatter Majse Njord og radiovært og forfatter Hassan Preisler, da de holdt samtalesalon på ARoS Kunstmuseum, arrangeret i samarbejde med FO-Aarhus. Dagens temaer var fordomme, kultur og identitetsdannelse og værterne delte gavmildt ud af levede erfaringer, som har været afgørende for, hvordan de er blevet dem de er.
Blandt tilhørerne var Josefine Bjerre, 27 år, og Ida Emilie Pedersen, 26 år, som var spændte på, hvad de gik ind til.
Majse Njord og Hassan Preisler sidder tilbagelænede i bløde støvet-blå lænestole nede foran de skrå tilskuerrækker i aulaen på ARoS. De lægger ud med at præsentere deres forskelle og ligheder.
"Jeg er journalist, barn af danske forældre og forfatter til ti bøger," fortæller Majse og peger på en stabel bøger på et sofabord foran hende.
"Jeg er radiovært, tidligere skuespiller, har en dansk mor og en pakistansk far og har stadig kun skrevet en bog," fortsætter Hassan, som også nævner det, vi alle kan se, at han har en trøje på, der falder fuldstændig i et med scenetæppet og stolenes farve.
De slår også fast, at de har til fælles, at de begge 47 år, bor i København og er forældre.
Fik "etnisk" identitet foræret
Det fremgår hurtigt, at for Hassan Preisler har hans dansk/pakistanske baggrund været den tungeste identitesmarkør at danse med. "For hvem er man, når man som teenager taler overklasse-nordsjællandsk og havner i en ghetto med sin pakistanske far?" spørger han.
Han får for alvor et svar på sin forvirring, da han et par år senere som gymnasieelev bliver kaldt ind til rektor, fordi hans fravær er for højt. Hassan ved godt, at tømmermænd og dejlige piger er skyld i, at han forsømmer, men lige da han skal til at tilstå, siger rektor den afgørende replik:
"Det skyldes nok din etniske oprindelse?"... "Ja, det gør det," svarer Hassan.
"Her fik jeg foræret en identitet," husker han. Han fandt ud af, at han kunne være fremmed, hvis han valgte at være det.
"Etnisk oprindelse blev et offerkort, jeg kunne trække. En forklaring på alle problemer og smerter i livet," husker han.
Danish bacon
Da Majse Njord som ung mødte Hassan, var det uden fordomme om ham som fremmed. Han var en lækker fyr på hendes arbejde, som hun gerne ville være kæreste med, og det lykkedes.
Majse kender dog selv til følelsen af at være fremmed på flere måder. Hun gik tre år i skole i England som barn:
"Jeg blev kaldt Danish Bacon, som var det, englænderne kendte til Danmark," mindes hun.
Hun følte sig stækket, fordi hendes sprog var blevet simpelt. Da hun kom hjem, fik identitetsdannelsen et ekstra skub. Som i en dannelsesroman havde hun i en ung alder været "hjemme, ude, hjemme" og så nu både sig selv og dem derhjemme i et nyt perspektiv, fortæller hun.
Godt at være udenfor
Både Majse og Hassan har siden gjort det til en dyd at føle sig udenfor. Majse mener, hun altid har været lidt ved siden af virkeligheden, og mener, det gavner hendes skriveri.
Hassan træder ud af sin etniske identitet, da han får allergi over for at være placeret i en kategori. Han nægter at være en del af et tankesæt, som hænger fast i ideen om "Dem og os":
"Jeg kunne ikke længere holde ud, at kollektiv identitet blev brugt som forklaring på, hvorfor det er svært at være til," slår han fast.
Alligevel dukkede følelsen af at være udenfor på en ny måde op hos Hassan. Det skete, da han var blevet så anerkendt som forfatter, at han var inviteret til at deltage i den officielle forfattermiddag på festivalen Louisiana Literature. Herfra beretter han, hvordan han med nervøs mave, efter en del toiletbesøg, kom så sent ind, at der kun var én plads tilbage ved bordet. Han skulle sidde ved siden af Klaus Rifbjerg, der konsekvent vendte ryggen til ham. Efter flere afvisninger fra sin bordherre gik Hassan desperat ud for at få luft og en oldgammel, polsk digterinde kom hen til ham for at høre, hvad der var galt. "Jeg føler mig helt udenfor og ikke god nok til det her selskab," røbede Hassan og fortalte, hvad der var sket.
Hun lyttede, tøvede og sagde: "Det er godt at du føler dig udenfor. Bliv ved med det." Rådet fra kvinden prentede sig ind, og Hassan forsøger at holde det fast som et mantra.
Som at overvære en privat samtale
Majse og Hassan runder af og efter spørgsmål fra tilhørerne fanger jeg igen de to tilhørere, Josefine Bjerre og Ida Emilie Pedersen. De er overraskede over, hvor intimt, ærligt og sjovt det var at høre de to folde deres historier ud.
"Selvom vi er yngre og et andet sted i livet end Majse og Hassan, så kunne vi genkende os selv i deres oplevelser og overvejelser," siger Josefine Bjerre.
Pigerne er fascinerede af, hvordan de formåede at gøre os alle til en del af deres fortælling.
"Formen fungerede supergodt. Det var som at overvære en privat samtale, hvor de gode spørgsmål blev stillet," tilføjer Ida Emilie Pedersen.
De to piger sidder med en flyer i hånden, som er et "Samtalekort", der opfordrer til, at man går en tur op i ARoS Regnbuen og taler videre. Vinden er imidlertid bidende kold og ruderne blafrer, så de vælger at tale videre over en kop kaffe i cafeen i stedet.
FO- Aarhus og ARoS holdt samtalesaloner med Majse Njord og Hassan Preisler den 17. og den 24. marts på Aros.
